Projekt: flere mænd i fællesskaber

Mænd har det ofte svært med kriser som sygdom, arbejdsløshed og skilsmisse. Nu skal et nyt projekt skabe flere fællesskaber til dem.

”Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark” (med den mere mundrette forkortelse ”FriSe”) er landsforeningen for landets frivilligcentre og selvstændige selvhjælpsorganisationer.

Ifølge deres hjemmeside er de ”optaget af at udvikle den lokale frivillighed og styrke de lokale fællesskaber, så alle har mulighed for at yde en frivillig indsats og finde hjælp og støtte i de frivillige fællesskaber”.

Og de muligheder er nu blevet endnu bedre.

De har lige udsendt en pressemeddelelse om, at deres projekt ”Flere Mænd i Fællesskaber” har fået en bevilling på 9,5 millioner kroner fra den A. P. Møllerske Støttefond.

”Flere Mænd i Fællesskaber” beskrives af FriSe således:

”Mænd er ofte dårligere end kvinder til at håndtere livets kriser, såsom sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed. De går sjældnere til lægen og taler mindre med venner, kolleger eller familie om deres problemer. Så når livet pludselig udfordrer, står mange mænd alene og får ikke taget hånd om deres problemer i tide.

Med projektet ”Flere Mænd i Fællesskaber” vil FriSe, landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer, sammen med lokale medlemsorganisationer arbejde med at fremme mænds mentale sundhed ved at tilbyde dem nye fællesskaber og ærlige samtaler”.

Casper Bo Danø, der er direktør hos FriSe, udtaler:

”Vi ved, at mænd ofte står alene med deres problemer, og det har alvorlige konsekvenser for deres mentale sundhed og i sidste ende mængden af ensomme i vores samfund. Med Flere Mænd i Fællesskaber kan vi videreudvikle og danne nye rammer for, at flere mænd kan komme til at tale sammen i fællesskaber”.

Og videre:

“Vores mål er at skabe mandefællesskaber, der ikke kun hjælper dem, der allerede er i krise, men også når ud til dem, der er i risiko for at komme det. Derfor vil vi gerne tiltrække et bredt udsnit af de danske mænd. Forhåbentligt kan vi skubbe til en bevægelse om at tale mere sammen om det, der ellers kan være svært”.

Støtten gælder i perioden 2024 til 2028.

Vil dele pension ligeligt ved skilsmisse

Ved skilsmisse kan man som udgangspunkt beholde sin indbetalte pension, fordi den ikke medregnes i bodelingen. Dét vil Liberal Alliance gøre op med.

Liberal Alliance holdt den anden dag et sommergruppemøde, som har ført til flere nye forslag.

Ét af dem handler om, at begge parters pensionsopsparinger skal indregnes i familiens samlede formue, så den kan deles i to i tilfælde af skilsmisse.

Erhvervsordfører Pernille Vermund udtaler ifølge DR: ”Det er ikke fair, at mange kvinder i dag straffes for at tage en større del af barslen af hensyn til familien, og kvinderne derfor har indbetalt mindre på deres pensionsopsparing, end mændene har på deres, hvis ægteskabet ender i skilsmisse”.

Som det er i dag, kan den enkelte part som udgangspunkt beholde sine pensionsindbetalinger i forbindelse med en skilsmisse. Pensionen bliver simpelthen ikke medregnet i bodelingen.

Ved at indregne begges pensionsindbetalinger i fællesformuen, som forslaget fra Liberal Alliance sigter på, bliver der tale om en egentlig deling heraf.

”Skilsmissefamilien” har tidligere beskrevet, hvorfor især kvinder bør forholde sig til deres egen pension allerede inden ægteskabet indgås.

Dét kan du læse mere om i denne artikel.

Barn i udlandet: 3 x børnebidrag

Ministeren finder det ”urimeligt”, at forældre med børn i et andet land kan opleve at skulle betale et højere børnebidrag.

Kort før sommerferien stillede Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) et skriftligt spørgsmål til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).

Baggrunden var artiklen ”Forældre bliver opkrævet høje børnebidrag til børn i udlandet” i Jyllands-Posten den 18. januar 2017, altså for syv år siden.

3 x børnebidrag

Artiklen, som er bag betalingsmur, handlede om faderen Kenneth Leth. Han var blevet dømt til at betale børnebidrag til sin søn, der boede hos moderen i Polen. Far og søn havde aldrig mødt hinanden.

Børnebidraget i Danmark lå dengang på cirka kr. 1.200 om måneden (børnebidraget er i 2024 på kr. 1.548 om måneden). Men da drengen opholdt sig i Polen med polsk nationalitet, skulle Kenneth Leth ikke betale den danske takst, men derimod den polske. Dét følger af de internationale regler, som gælder på området.

Dette betød, at Kenneth Leth hver måned skulle betale kr. 3.616 om måneden – svarende til 3 gange den danske takst.

I sit svar kommer social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet ind på, at hun finder det ”urimeligt, at det kan forekomme, at en forælder skal betale et højere børnebidrag, fordi barnet bor i et land, hvor børnebidrag fastsættes højere end i Danmark”.

Ministeren finder det ”urimeligt”

Så lad os vende tilbage til det skriftlige spørgsmål fra Morten Messerschmidt, der blev stillet midt i juni måned.

Det lyder:

”Vil ministeren oplyse, om ministeren stadigvæk finder det urimeligt, at en dansker, der har et barn, der bor i Polen, skal betale et børnebidrag, som er 3 gange så højt, som hvis barnet bor i Danmark? Der henvises til artiklen ”Forældre bliver opkrævet høje børnebidrag til børn i udlandet” i Jyllands-Posten den 18. januar 2017, hvor ministeren udtalte sig som socialordfører”.

Herunder kommer hele svaret fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sin helhed:

”Den artikel, der henvises til i spørgsmålet, beskriver en situation, hvor en far med bopæl i Danmark i 2012 ved en polsk afgørelse blev dømt til at betale 3.616 kr. om måneden i børnebidrag. Barnet boede i Polen.

Jeg finder det fortsat urimeligt, at det kan forekomme, at en forælder skal betale et højere børnebidrag, fordi barnet bor i et land, hvor børnebidrag fastsættes højere end i Danmark.

Danmark har imidlertid tiltrådt underholdspligtsforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt).

Det følger af forordningen, at afgørelser om børnebidrag som udgangspunkt træffes af myndighederne i den EU-medlemsstat, hvor barnet bor, og efter lovgivningen i den stat. Det betyder også, at størrelsen af børnebidraget følger af det pågældende lands lovgivning. Er en bidragsbetaler uenig i en bidragsafgørelse, må bidragsbetaleren søge afgørelsen anket i det pågældende land.

Forordningen har også til formål at fjerne hindringer for fuldbyrdelse af bidragskrav mellem EU-medlemsstaterne, og det følger af forordningen, at bidragsafgørelser truffet i en EU-medlemsstat umiddelbart skal anerkendes og fuldbyrdes i andre medlemsstater. Den regulerer således også fuldbyrdelse af afgørelser om børnebidrag mellem Polen og Danmark.

Forordningen giver ikke Danmark mulighed for at fastsætte regler, der strider mod forordningen, ligesom Danmark ikke ensidigt kan ændre forordningen.

Det vil derfor ikke være muligt for Danmark at bestemme, at et udenlandsk bidrag kun kan fuldbyrdes med et mindre beløb end det, der er fastsat i en anden medlemsstat”.