Ny forskning: børns mistrivsel efter brud

Når børn udvikler følelses- og adfærdsmæssige problemer efter forældrenes brud, kan det for nogle børn spores i deres trivsel mere end 10 år senere. Samtidig peges der på, at ”ingen deleordning er entydigt bedre end den anden”.

Et nyt forskningsstudie fra Rockwool Fonden har kigget på børn af opløste familier og er blandt andet nået frem til, at forældrenes brud kan spores i børnenes trivsel mere end 10 år senere.

Artiklen fra Rockwool Fonden tager afsæt i tidligere forskning, der har påvist, at børn i kernefamilier trives bedre og klarer sig bedre på en række punkter i livet end børn, hvis forældre går fra hinanden – og at de klarer sig bedre i skolen, de får længere uddannelser og begår også mindre kriminalitet.

Men samtidig påpeger artiklen, at sammenligner man børn fra kernefamilier og børn fra opløste familier, er der forskel.

”Der er derfor”, fremgår det af artiklen, ”reelt kun lidt viden om i hvor høj grad, det er selve forældrenes brud, der skaber trivselsproblemer for børnene – eller om problemerne skyldes andre forhold i familiens liv, fx økonomi og sociale forhold”.

Forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel

Forskerne bag udgivelsen (Mikkeline Munk Nielsen, Peter Fallesen og Michael Gähler) fra Rockwool Fonden og Stockholms Universitet har derfor undersøgt trivslen og adfærden hos cirka 1.800 børn af forældre, der er gået fra hinanden. Disse børn er efterfølgende blevet sammenlignet både med børn, som oplever forældrenes parforholdsophør senere i barndommen og med børn, hvis forældre forbliver sammen.

Og forskerne konkluderer, at forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel; både på kort sigt, men også mange år efter forældrenes samlivsophør.

Forskerne tog højde for dén del af børnenes mistrivsel, der kan tilskrives andre problemer i og omkring familiens liv. Det viste, at børnene i højere grad mistrives, både sammenlignet med deres egen trivsel inden bruddet og også sammenlignet med andre børn, der på analysetidspunktet stadig bor med begge forældre, men som vil opleve brud senere hen.

Og, understreger artiklen, dette er ”en mistrivsel, der kan spores op til 12 år efter, forældrene er gået fra hinanden”.

Ingen deleordning er entydigt bedre end den anden

Forskerne undersøgte også, i hvor høj grad børns trivsel efter skilsmissen er forskellig, alt efter om barnet lever i en tidsmæssigt nogenlunde ligelig samværsordning eller primært lever hos den ene forældre – og også om det gør en forskel, om forældrene lever sammen med nye partnere.

Det fremgår, at der umiddelbart er ”klare forskelle på mistrivsel mellem børn i deleordninger og børn. som bor hos en primær forælder”. Men når forskerne igen tager højde for forskelle børnene imellem, som ikke handler om parforholdsophøret, ”kan de ikke konstatere væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af deleordninger”.

Artiklen konkluderer: ”Det ser med andre ord ikke ud til – gennemsnitligt set – at gøre nogen forskel for børns trivsel, om barnet tilbringer sin barndom i en nogenlunde ligeligt fordelt deleordning (som f.eks. 5/9, 6/8 eller 7/7), eller om barnet bor mest hos den ene forælder”.

Artiklen fremhæver også, at der ikke blev fundet væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af de forskellige familie-former, der kan opstå efter forældrenes brud:

”Der er – igen gennemsnitligt set – ikke forskel på børns trivsel i familier, hvor mor og far vælger at bo alene, sammenlignet med børn, der lever sammen med en mor eller far, der har valgt at flytte sammen med en ny partner”.

Læs mere

Du kan læse Rockwool Fondens artikel ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).

Du kan hente Rockwool Fondens vidensoverblik ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).

Forskning: jo flere børn, jo større forskel i pension

En ny undersøgelse viser blandt andet, at forskellen i pension mellem mænd og kvinder stiger, jo flere børn parret har. Dét kan få stor betydning ved en eventuel skilsmisse.

Rockwool Fonden har i samarbejde med Københavns Universitet og Stockholm Universitet kortlagt størrelsen af og årsagerne til uligheden mellem mænds og kvinders pension i Danmark.

Det sker på baggrund af data fra Danmarks Statistik fra 2020 om kønsforskelle i danskernes pensionsformuer på tværs af alder, uddannelse, familieformer og ansættelsesforhold (f.eks. offentlig ansættelse kontra privatansatte).

Og undersøgelsen viser, at pensionsforskellen mellem kønnene kan være forholdsvis stor: jo flere børn, jo større forskel – helt op til 38 % ved fire børn.

Ligedeling kontra personlig formue

Rockwool Fonden forklarer indledningsvis, at visse typer for opsparing som f.eks. friværdi i boligen bliver delt ligeligt, hvis parret bliver skilt. Derimod bliver pensioner normalvis betragtet som personlig formue til dén person, der har optjent den, hvorfor den ikke deles – medmindre der f.eks. laves en ægtepagt.

Undersøgelsen nåede blandt andet frem til, at kvinder mellem 40 og 59 år uden børn har 7 % mindre pension end mændene. Men forskerne nåede også frem til, at denne forskel i pensionerne steg markant med antallet af børn: ved ét barn var kvinders pension 18 % mindre i mændenes, mens den steg til 23 % ved to børn og 29 % ved tre børn – og ved fire børn hele 38 %.

Forskellene forklaret

Forskellene i pension handler grundlæggende om forskellen i løn. Her henviser Rockwool Fonden til tidligere forskningsstudier, der har peget på, at årsagen til kvinders lavere løn blandt andet skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at rykke til et job i det offentlige, efter de får børn. Her er lønnen ofte lavere.

Forskellen i pension skyldes også typen af pension. Hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod hver femte mand, og der er dermed forskel på eksempelvis afkastet – ligesom kvinderne ikke kan eller ikke vælger at investere deres pension på en måde, hvor der er større risiko for tab, men også højere chance for et højt afkast.

Ægtepagt

Undersøgelsen påpeger som nævnt, at pensioner betragtes som personlig formue og derfor ikke kan deles – men at parterne dog kan indgå en ægtepagt og dermed dele pensionerne ligeligt.

Det skal selvfølgelig understreges, at parret kan indrette sig på måder, som de ønsker og kan blive enige om. Men det kan være hensigtsmæssigt at overveje og efterfølgende tage dialogen om, at der kan være den beskrevne forskel i pensioner – og hvorvidt man indretter sig herefter.

Du kan læse artiklen fra Rockwool Fonden via dette eksterne link. 

Forskning i "rede-ordninger"

En undersøgelse fra 2022 fokuserer på ”rede-ordninger”, hvor det ikke er barnet, der skiftevis flytter mellem forældrene – men omvendt forældrene, der roterer.

Normalt indretter skilsmissefamilier sig på dén måde, at forældrene flytter fra hinanden og ind i egne boliger – og hvor barnet så skiftevis opholder sig hos den ene forælder.

Undersøgelsen fra 2022, der blev lavet af Rafaela Lehtme fra Tallinn Universitet, fokuserede på en anden løsning: nemlig den såkaldte ”rede-ordning”, hvor barnet opholder sig permanent i ét hjem, og hvor det er forældrene, der roterer og således flytter ind og ud af huset i overensstemmelse med samværsordningen.

”Skilsmissefamilien” har tidligere beskrevet ordningen i denne artikel.

Undersøgelsen, som du kan læse på denne eksterne side, bestod af semistrukturerede interviews med syv børn fra fire rede-familier.

Rede-ordninger et alternativ til kendte ordninger

Rafaela Lehtma henviser indledningsvis til adskillige undersøgelser, der har påvist udfordringer ved ordninger, hvor barnet skal rotere mellem hjemmene. Dette kan ”være udfordrende for børn og føre til et samlet fald i deres velvære sammen med helbredsproblemer” – og at de har ”oplevet hyppig flytning mellem husstande frustrerende og indrømmet længsel efter et permanent hjem med en stabil livsstil”.

Dette har ført til en søgen efter alternativer, og rede-ordningen er sådan et alternativ. Ordningen er dog ”understuderet og relativt ukendt blandt forskere”, skriver Lehtme, ligesom kritikere ser den som ”stressende og endda uacceptabel for forældre, uegnet til langsigtet praksis og nye forhold – og også forvirrende og ufordelagtig for børn”.

Hendes egne tidligere undersøgelser konkluderede imidlertid, at rede-ordningen er ”en børnecentreret løsning, der under passende forhold kan være gavnlig for alle familiemedlemmer og levedygtig som enten kort- eller langsigtet praksis”.

Flere påvisninger

Gennem denne forholdsvis nye og forholdsvis lille undersøgelse nåede Rafaela Lahtme frem til flere ting:

• Rede-ordningen lettede overgangen til et adskilt familieliv ved at bevare dén livsstil, som børnene var vant til

• Børnene understregede både de følelsesmæssige og praktiske fordele ved rede-ordningen og forbandt fysisk stabilitet med følelsesmæssigt velvære

• Børnene følte sig uafhængige og selvstændige, fordi de kunne styre deres tid efter egne behov

• Det blev værdsat, at de havde mulighed for at vokse op som familie med søskende i den faste bolig

• Et positivt forhold mellem forældrene blev betragtet som ”nyttigt”, og resultaterne tydede samtidig på, at rede-ordningen kunne lade sig gøre selv ved en vis spænding mellem forældrene

• Børnenes erfaring på, at deres forældres generelle tilfredshed med arrangementet var mere afgørende for en vellykket rede-bygning