Borderline

En anden af de konkrete personlighedsforstyrrelser er den emotionelt ustabile, som i daglig tale kaldes ”borderline”.

Dette er den fjerde artikel i "Skilsmissefamilien"´s serie om personlighedsforstyrrelser. I den første artikel handlede det om personligheden. I den anden artikel handlede det om personlighedsforstyrrelser. I den tredje artikel handlede det om den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.

I denne artikel handler det om den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse – eller ”borderline”.

Definition

Borderline beskrives af Psykiatrifonden således:

”Når man har en personlighedsforstyrrelse, afviger ens personlighed fra det normale eller fra det forventede og alment accepterede – i en grad så det skaber store problemer enten for en selv eller for andre.

Har man borderline, betyder det, at man typisk er impulsiv og har stærke og svingende følelser. Humøret skifter hurtigt, og mange har voldsomme reaktioner og følelsesudbrud.

Tit har man svært ved at forstå sine egen og andres handlinger, og tænkningen er ofte sort-hvid og uden nuancer.

Det er også almindeligt at have en forstyrret og usikker selvopfattelse og være usikker på, hvem man egentlig selv er. Desuden oplever mange en tomhedsfølelse og angst for at blive svigtet”.

Netpsych beskriver borderline således:

”Tilstanden dækker de patienter, der hverken er psykotiske, deprimerede, psykopatiske eller neurotiske, men som tilsyneladende befinder sig midt i zonen mellem mange forskellige psykiske lidelser”. 

Resten af artiklen er baseret på en artikel af autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og psykopatologi, Mette Møller, udgivet af ”Psykologer i Danmark”.

Udbredelse

Hun henviser til en undersøgelse af udbredelsen af borderline, at mellem 0,7 % og 1,8 % af normalbefolkningen har diagnosen. Desuden bliver flere kvinder end mænd diagnosticeret med borderline, hvilket dog kan skyldes, at mænd snarere diagnosticeres med antisociale personlighedsforstyrrelser, fordi deres symptomer kommer til udtryk på en anden måde (f.eks. ved misbrug og aggressivitet.

Årsager

Årsagerne til borderline menes at skyldes et samspil mellem arvelige og psykosociale faktorer. Der er dog øget risiko, hvis man har oplevet omsorgssvigt eller traumatiske begivenheder i barndommen. Desuden har neurofysiologiske undersøgelser vist, at aktiviteten i den præfrontale cortex (som bl.a. varetager tænkningen) er hæmmet ved borderline tilstande, mens aktiviteten i amygdala (som varetager bearbejdning af følelser) er høj.

Borderline viser sig generelt ved meget voldsomme reaktioner på især følelsesladede situationer. Personer med borderline har vanskeligt ved at regulere deres impulser og at forstå deres egne og andres reaktioner (”forstyrrelser i mentaliserings-evnen”). Dette kan føre til selvdestruktiv adfærd.

Symptomer

En eventuel diagnose vil basere sig på nogle generelle træk hos personen:

• En udtalt tendens til at reagere impulsivt uden tanke for konsekvenser

• Uforudsigelige og ekstreme humørsvingninger

• En manglende evne til at styre følelsesmæssige udbrud

• En konfliktsøgende adfærd

Mette Møller peger her på, at der udover borderline-typen er en impulsiv type med følelsesmæssig ustabilitet og mangelfuld impulskontrol – og borderline typen, som yderligere er præget af:

• Usikker identitet

• Rådvildhed med hensyn til mål og valg i tilværelsen

• Kaotiske og ustabile relationer til andre mennesker

• Angst for at blive ladt alene

• Tendens til selvdestruktiv adfærd, for eksempel selvmordsforsøg

• Følelse af indre tomhed

Kan behandles

Mette Møller henviser til, at man tidligere så ”ret pessimistisk på behandlingsmulighederne” – men at nuværende behandlingsformer gør, at de fleste kan ”få det bedre” og ”leve et normalt liv med gode relationer”.

Disse behandlingsformer omfatter terapi som eksempelvis mentaliserings-baseret terapi (med fokus bl.a. på evnen til at opfange og forstå egne og andre mentale tilstande), dialektisk adfærdsterapi (metoder til bl.a. bedre at kunne modificere og kontrollere følelsesmæssige reaktioner) og overførings-fokuseret terapi (anvender relationen mellem terapeut og klient til at forstå de følelsesmæssige problemer i relationer til andre).

Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at terapien skal være tilpasset den enkelte borderlineklient. Samtidig skal der etableres en positiv og stabil alliance mellem klient og behandler.

Desuden er der umiddelbart ikke samme medicinske muligheder, som man ellers ser i andre sammenhænge. Medicin kan være en støtte, men ikke stå alene.

Typiske træk ved narcissisme

Personer med en narcissistisk personlighedsstruktur udviser bestemte former for adfærd. Vi kigger nærmere på de 21 træk, der ofte nævnes.

Dette er den tredje artikel i ”Skilsmissefamilien”´s serie om personlighedsforstyrrelser. I den første artikel handlede det om personligheden. I den anden artikel handlede det om personlighedsforstyrrelser.

Og i denne artikel handler det om den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.

 Overordnet om narcissistisk personlighedsforstyrrelse

”Mayo Clinic” er en amerikansk nonprofit organisation, der arbejder innovativt med helbredsfremmende løsninger. De har blandt andet beskrevet de 21 træk, der ofte hænger sammen med narcissisme, og er således valgt som kilde til denne artikel.

”Mayo Clinic” skriver indledningsvis, at ”narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor personen har en urimelig høj følelse af deres egen betydning. De har brug for og søger for megen opmærksomhed og vil have folk til at beundre dem”.

Desuden kan de ”mangle evnen til at forstå eller bekymre sig om andres følelser. Men bag denne maske af ekstrem selvtillid er de ikke sikre på deres selvværd og bliver let kede af den mindste kritik”.

Derfor vil personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse ”generelt være ulykkelige og skuffede, når de ikke får de særlige tjenester eller beundring, som de mener, de fortjener”.

21 træk knyttet til narcissistisk personlighedsforstyrrelse

”Mayo Clinic” definerer 21 træk, som ofte er knyttet til personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan:

• have en urimelig høj følelse af selvbetydning og kræver konstant, overdreven beundring.

• føle, at de fortjener privilegier og særbehandling

• forvente at blive anerkendt som overlegen selv uden præstationer, der retfærdiggør det

• få præstationer og talenter til at virke større, end de er

• være optaget af fantasier om succes, magt, glans, skønhed eller den perfekte partner

• tro på, at de er andre overlegne og kun kan bruge tid med eller blive forstået af lige så specielle mennesker

• være kritisk over for og se ned på mennesker, de føler ikke er vigtige

• forvente særlige tjenester og forvente, at andre mennesker gør, hvad de vil, uden at stille spørgsmålstegn ved dem

• udnytte andre til at få dét, de vil have

• have en manglende evne eller vilje til at genkende andres behov og følelser

• være misundelig på andre og tro på, at andre misunder dem

• opføre sig på en arrogant måde, pral meget og fremstå som indbildsk

• insistere på at have det bedste af alt - for eksempel den bedste bil eller kontor

”Mayo Clinic” peger videre på, at personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan have problemer med at håndtere noget, de ser som kritik. De kan:

• blive utålmodige eller vrede, når de ikke modtager særlig anerkendelse eller behandling

• have store problemer med at interagere med andre og føler sig let tilsidesat

• reagere med raseri eller foragt og forsøge at nedgøre andre mennesker for at få sig selv til at fremstå overlegne

• have svært ved at styre sine følelser og adfærd

• opleve store problemer med at håndtere stress og tilpasse sig forandringer

• trække sig tilbage fra eller undgå situationer, hvor de måske mislykkes

• føle sig deprimeret og humørsyg, fordi de mangler perfektion

• have hemmelige følelser af usikkerhed, skam, ydmygelse og frygt for at blive afsløret som en fiasko

Det skal understreges, at en person kan udvise få eller mange af de beskrevne træk og også i varierende grad.

”Den skjulte narcissist”

Det kan derfor være svært at klarlægge, om der faktisk er tale om en narcissist. Dét gælder især den skjulte (eller ”coverte”) form for narcissisme.

Vedkommende vil optræde forholdsvis afdæmpet ved at være positiv, kærlig og tiltalende – men adfærden er i virkeligheden selvcentreret og har flere af narcissistens kendetegn.

Psykolog Dionne Pedersen, som har sin praksis (”Psykologisk Rådgivning Aps.) i Randers, beskriver den skjulte narcissist således:

Den skjulte narcissist:

• har en tendens til at udvise falsk og måske endda overdreven ydmyghed

• er for det meste ligeglad med at respektere reglerne, ligesom vedkommende er ligeglad med konsekvenserne af at bryde dem

• mener, at vedkommende er unik og speciel, og at vedkommende kun bør have relationer med de mennesker, som lever op til hans/hendes standarder

• starter ofte samtaler med at spørge dig om, hvordan du har det, men afbryder dig hurtigt og flytter fokus på dem selv

• har normalt ikke let ved at acceptere muligheden for at have begået fejl. Hvis de gør det, har de en tendens til at skyde skylden over på andre

• er ofte ufølsom overfor andres behov og udviser også en snert af overlegenhed

Konsekvenser af at være sammen med en narcissist

Dionne Pedersen beskriver også en lang række eksempler på, hvordan andre kan blive påvirket af at være sammen med en narcissist. Her bringes kun nogle eksempler, men det anbefales at besøge Dionne Pedersens hjemmeside for at læse artiklen om narcissisme i sin helhed.

Hun beskriver blandt andet, at man efter kontakt med en narcissist kan:

• føle et konstant pres og have vanskeligt ved at stå ved sine grænser

• miste initiativ og handlekraft

• være forvirret og frustreret

• miste dømmekraften og miste overblikket

• miste koncentrationen og fornemmelse for retning i livet

• rykke sine grænser og tilsidesætte sine behov og værdier

• isolere sig fra kollegaer, venner, familie og interesser

• være i en følelsesmæssig turbulens af vrede, skyld, skam og afmagt

• være utryg og gå på listesko for at undgå, at vedkommende kritiserer og nedgør én

• føle, at man ikke er god nok, og at man er vanskelig at elske

Personligheds-forstyrrelser

Nogle mennesker har en personlighed, der afviger på forskellige måder fra det normale. Vi ser nærmere på personligheds-forstyrrelserne.

Dette er den anden artikel i ”Skilsmissefamilien”´s serie om personlighedsforstyrrelser. Den første beskrev menneskets personlighed helt overordnet, dvs. hos ”almindelige” mennesker. Og denne beskriver de ”syge” personligheder – nemlig personforstyrrelserne.

Intro: den charmerende psykopat

Man har længe vidst, at menneskers mentale tilstand kan variere ganske betragteligt. Og særligt i anden halvdel af 1900-tallet havde man også gjort sig mere kliniske erfaringer, så man kunne beskrive de forskellige sindslidelser i forhold til hinanden.

Men én sag fra 1970´erne, som mange psykologer siden har forsket indgående i, ændrede billedet. Manden, som sagen omhandlede, passede ikke ind i datidens opfattelse af, hvad en psykopat var.

Men psykopat – dét var han ifølge flere.

Én af de forskere, der har undersøgt mandens sag, er den amerikanske kliniske psykolog Thomas Wideger. Han beskriver manden som bedragerisk, manipulerende, følelsesløs, udnyttende og arrogant. Træk, der passer til beskrivelsen af psykopater. Og så havde han i øvrigt også dræbt mindst 30 personer…

Men samtidig havde manden en række positive træk: han var engageret, dygtig, velformuleret, intelligent, kompetent, betænksom, organiseret, frygtløs og flittig. Og så fremstod han charmerende og var en ganske tiltrækkende mand – og han var eftertragtet, selv under retssagen om hans bestialske drab.

Ted Bundy, som han hed, passede ikke rigtig på profilen for psykopati, som den var defineret dengang. Som Thomas Widiger udtrykker det, så manglede Bundy ”simpelthen de typiske træk ved den typiske psykopat”.

Omvendt led han samtidig af flere lidelser som nekrofili (seksuel tiltrækning til lig), parafili (seksuel drift forbundet med særlige objekter eller situationer) og sadisme (seksuel lyst og tilfredsstillelse ved at påføre sin seksuelle partner smerte og ydmygelse).

Kort sagt: hans træk var så omfattende og samtidig modsatrettede, at han nærmest fik sin egen mentale kasse over psykiske lidelser.

Og samtidig understregede tilstedeværelsen af de positive træk hos én af verdenshistoriens værste mennesker, at ondskaben ikke nødvendigvis var entydigt ond.

Siden dengang har psykologer haft mulighed for at systematisere de træk, som personer med forskellige psykiske lidelser indeholder og viser – både de allermest ekstreme sager som Ted Bundy, men også i forhold til andre psykiske diagnoser, lidelser og forstyrrelser.

Personlighedsforstyrrelse

En personlighed indeholder grundlæggende de træk, som gør os til unikke individer. Dette er beskrevet i ”Skilsmissefamilien”´s artikel om personligheden, som du kan læse her.

En personlighedsforstyrrelse er således, hvor individets personlighed afviger betydeligt fra det normale eller fra det forventede.

Det kan imidlertid være vanskeligt at afklare, om der er tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse. Mange har blot nogle få af de træk, som kan knyttes til specifikke forstyrrelser. Det betragtes derfor først som en forstyrrelse, når trækkene medfører dysfunktion og betydelige vanskeligheder for personen selv og i relationen til andre.

Personlighedsforstyrrelserne er forholdsvis udbredte. Det antages, at 6-10 % af befolkningen opfylder diagnosekriterierne til én eller flere af de specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur.

Diagnosticering af en personlighedsforstyrrelse

Ifølge sundhed.dk er der en række kriterier knyttet til diagnosticeringen af en personlighedsforstyrrelse:

• Diagnosen er baseret på personens adfærd over tid og i forskellige situationer

• Personen kan opfylde kriterierne for mere end én personlighedsforstyrrelse, herudover også misbrug

• Personen skal opfylde de generelle kriterier for en forstyrret personlighedsstruktur og vil derefter defineres ud fra en af de forskellige subtyper

Hertil kommer en række generelle kriterier:

• Vedvarende måder at tænke, føle og forholde sig på, som afviger mærkbart fra kultursammenhængen – et mønster, som er rigidt og gennemgående på tværs af sociale situationer

• Dette mønster fører til subjektivt ubehag og svækket tilpasning i sociale, arbejdsmæssige og andre områder af livet

• Mønstret er ikke en følgetilstand af andre psykiske forstyrrelser eller fysiologiske eller farmakologiske forhold

Herefter nævnes en række specielle kriterier i relation til en række personlighedsforstyrrelser, hvor denne artikel har udvalgt flere:

• Paranoid personlighedsstruktur (mistænksomhed, mistillid, tolker handlinger fjendtlig eller foragtfuldt, følsomhed for krænkelser)

• Narcissistisk personlighedsstruktur (udnyttelse af andre, storhedsforestillinger, selvoptagethed, manglende empati, devaluerende andre)

• Dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur (socialt ansvarsløs og normløs, udnyttende, impulsiv, hensynsløs, evt. kriminel)

• Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur (dramatiserende, opmærksomhedssøgende, emotionelt labil, overfladiske følelser)

• Emotionelt ustabil (af enten impulsiv eller borderline type) personlighedsstruktur (impulsiv, svingende og stærke affekter, selvdestruktiv, ustabile relationer)

• Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur (frygt for afvisning, nærtagende, længsel efter at blive accepteret)

• Dependent personlighedsstruktur (uselvstændig, overlader ansvaret til andre, hjælpeløshed, utryg uden en partner)

Og endelig skal det fremhæves, at sundhed.dk påpeger særlige forhold ved personens sygehistorie:

• De problematiske personlighedstræk har været til stede fra barndom eller tidlig voksenalder

• Personen har en historie med betydelige relationelle vanskeligheder (f.eks. hyppige brud, få forhold, utryghed, ensomhed), arbejdsforhold (upålidelighed, perfektionisme, skænderi og ufred, uselvstændighed) og andre sociale situationer

• Personen søger læge enten på grund af tiltagende subjektivt ubehag i interpersonelle relationer eller på grund af pres fra nærtstående, som finder det vanskeligt at udholde personens adfærd

At indstille sig på den anden forælders personlighedsforstyrrelse

Det skal understreges, at denne artikel beskriver trækkene ved personlighedsforstyrrelserne helt overordnet, men at en egentlig diagnosticering skal foretages af en fagligt kompetent person, f.eks. en psykolog eller psykiater.

Det er intentionen med denne artikel at skabe et vis grundlag for at overveje, om de personer, man omgår, kan have en personlighedsforstyrrelse. Det vil jo ofte være afgørende viden, hvis man på forskellig vis skal interagere med vedkommende – at man er klar over, at tilstedeværelsen af en personlighedsforstyrrelse hos vedkommende betyder, at man ikke har en reel eller ”normal” interaktion.

For eksempel vil et møde i Familieretshuset grundlæggende have til hensigt at sikre barnets behov og bedste. Men har den anden forælder en personlighedsforstyrrelse, kan dette medføre, at vedkommende i stedet sætter andre hensyn forrest – for eksempel trangen til at påføre den anden forælder psykologisk skade.

I den næste artikel i ”Skilsmissefamilien”´s serie om personlighedsforstyrrelser forholder vi os til den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.