Andre bidrag og tilskud

Se andre bidrag og tilskud, som kan være relevante i forbindelse med skilsmisse.

Artiklen er oprindelig skrevet den 10. juli 2020 og senest revideret den 2. januar 2025.

Forældre kan søge en række bidrag og tilskud til forsørgelse af barnet.

I denne tekst nævnes dem, der umiddelbart har interesse for vores ”målgruppe” – og der er også en kort beskrivelse af det enkelte bidrag / tilskud.

Det drejer sig om:

• Boligstøtte

• Ekstra SU (ungdomsuddannelse og videregående uddannelse)

• Fritidspas

• Udgifter vedrørende bortførte børn

• Udgifter vedrørende et barns forsørgelse

• Udgifter vedrørende samvær og transport

• Økonomisk friplads i dagtilbud

Siden omfatter dermed ikke de typiske bidrag, herunder børnebidrag, børne- og ungeydelsen, konfirmationsydelse og lignende. Dem kan du se i artiklen "Satser for 2025" på denne side.

Siden omfatter heller ikke barsel, orlov, syge- og omsorgsdage, børnepasning, anbringelse og plejefamilie samt støtte til udsatte børn og unge.

I slutningen af den enkelte beskrivelse er der et link til en officiel side, der beskriver det pågældende emne nærmere.

Boligstøtte

Boligstøtten er til lejere, der bor i boligen hele året og har eget køkken.

Boligstøtten afhænger af flere faktorer, herunder husleje (uden udgifter til bl.a. el, vand og varme, antal kvadratmeter, antallet af børn og voksne i boligen samt indkomst og formue for alle i boligen).

Det har desuden betydning, om man er førtidspensionist eller folkepensionist.

Boligstøttens omfang beskrives nærmere via linket.

Man skal ikke betale skat af boligstøtten.

Man kan måske få forhøjet boligstøtte, hvis man bor i en bolig anvist af kommunen, hvis man selv eller en anden i boligen får døgnhjælp efter servicelovens § 96 eller hvis man selv eller en anden i boligen er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er tilpasset til det.

Læs mere om boligstøtte på denne side.

Ekstra SU under ungdoms- eller videregående uddannelse

Hvis man som studerende på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse bliver forælder, kan man få ekstra SU i en periode.

Der er ordninger for såvel fædre og mødre. Eksempelvis kan en mor på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse få 12 måneders ekstra SU-rater, mens en far kan få 6 måneders ekstra SU-rater.

Der er en lang række kriterier, der skal være opfyldt, og det vil være for omfangsrigt at beskrive dem her. Men du kan læse mere om ekstra SU på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse på denne side.

Fritidspas

Det såkaldte ”fritidspas” kan give udsatte børn og unge mulighed for at få et aktivt og meningsfuldt fritidsliv på lige vilkår med deres jævnaldrende. Fritidspasset dækker foreningsaktiviteter, dvs. aktiviteter i en forening godkendt efter Folkeoplysningsloven.

Ordningen henvender sig primært til enlige forsørgere, og husstandens samlede indtægter må ikke overstige et vist beløb; typisk svarende til 90 % økonomisk friplads i et pasnings- / fritidstilbud.

Siden, der linkes til herunder, beskriver Socialstyrelsens arbejde med fritidspas-ordningen. Det anbefales at søge direkte efter ”fritidspas” i sin hjemkommune for at afklare, om éns egen kommune har konkrete fritidspas-tiltag.

Læs mere om fritidspas ved at trykke her.

Udgifter vedrørende bortførte børn

Kommunen kan yde hjælp til, at forældremyndighedens indehaver kan få kontakt med et barn, som er bortført til udlandet. Der kan således ydes hjælp til transportudgifter. Dette sker efter § 83, stk. 2, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.

Det er en forudsætning, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, at sagen er anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.

Læs mere om udgifter til bortførte børn på denne side.

Udgifter vedrørende et barns forsørgelse

Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Dette sker efter § 83, stk. 1, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.

Kommunen kan også yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Dette sker efter § 84 i ”Lov om aktiv socialpolitik”.

Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Læs mere om udgifter vedrørende et barns forsørgelse på denne side.

Udgifter vedrørende samvær og transport

Samværsforælderen kan søge om hjælp fra kommunen til udgifter til transport, kost og deltagelse i aktiviteter, i relation til egne børn under 18 år. Dette sker efter § 83 i ”Lov om aktiv socialpolitik”. Det er en betingelse, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne. Kommunen kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lønindtægt.

Læs mere om udgifter vedrørende samvær og transport på denne side.

Økonomisk friplads i dagtilbud

Ligger den samlede husstandsindkomst under en vis grænse, kan forælderen / forældrene få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud - her er tallene for 2025:

• Hvis man tjener op til kr. 208.101 om året, kan man få fuld friplads

• Hvis man tjener mellem kr. 208.101 og kr. 646.499 om året, kan man få delvis friplads

• Hvis man tjener over kr. 646.500, er der fuld forældrebetaling

Læs mere om økonomisk friplads i dagtilbud på denne side.

Konfirmations- og beklædningsbidrag

Denne tekst handler om konfirmations- og beklædningsbidraget, som er en måde, hvormed en forælder kan bidrage økonomisk til konfirmandens dag.

Artiklen er senest blevet opdateret den 2. januar 2025.

Konfirmationen markerer en vigtig tid i de fleste børns / unges liv, hvor de bekræfter deres tro og fejres på selve dagen.

Denne store begivenhed kan være en større opgave at løfte for forældrene, og det gælder også efter en skilsmisse. Mange forældre kan godt samarbejde om såvel forberedelser som fest og løser opgaven, som de nu kan blive enige om det. Men det kan være hensigtsmæssigt at kende til konfirmations- og beklædnings-bidragene - og særligt, hvis samarbejdet ikke fungerer.

Denne tekst præciserer, hvad de to bidrag grundlæggende handler om, omfatter, indebærer osv.

Løfte forsørgelses-pligten ved fælles forældremyndighed

Når forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, kan forældrene selv vælge, hvordan de vil opfylde deres forsørgelses-pligt i anledning af konfirmationen. Dermed kan en samværsforælder opfylde sin forsørgelses-pligt ved f.eks. at holde en fest for barnet i anledning af konfirmationen (og i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til konfirmationen) eller ved at tage barnet med på en ferierejse i anledning af konfirmationen - og dermed vil der som udgangspunkt ikke blive fastsat konfirmations-bidrag.

Det skal bemærkes, at en forælder ikke løfter sin forsørgelses-pligt ved at give barnet en gave.

Opfylder den anden forælder ikke sin forsørgelseses-pligt i forbindelse med konfirmationen, kan man ansøge Familieretshuset om at fastsætte konfirmations-bidrag.

Hvor stort er konfirmations-bidraget?

Konfirmations-bidraget er et engangsbeløb på 3 gange normalbidragets grundbeløb svarende til (i 2025) kr. 4.257. Det er dog muligt at betale mere end dette.

Det skal bemærkes, at en ansøgning om fastsættelse af konfirmations-bidrag tidligst kan indgives til Familieretshuset 3 måneder før barnets konfirmation og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation.

Indsendes ansøgningen senere, mister man retten til at få fastsat konfirmationsbidrag!

Det skal også bemærkes, at konfirmationsbidraget bliver fastsat, selvom betalerens økonomiske forhold er dårlige.

Konfirmationsbidraget skal betales direkte til modtageren. Hvis bidraget ikke betales senest på betalingsdagen, kan modtageren anmode Udbetaling Danmark om at lægge ud.

Fradrag

Selv i skilsmissefamilier, der fungerer og samarbejder fint, kan det være hensigtsmæssigt for samværsforælderen at betale konfirmationsbidrag. Det er nemlig fradragsberettiget, og dermed får bidragsbetaleren en del af beløbet tilbage igen.

Man skal blot være i stand til at dokumentere, at bidraget er gået til udgifter i forbindelse med konfirmationen.

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed over barnet, fastsættes der konfirmations-bidrag, medmindre bidragsbetaleren godtgør, at han eller hun efter aftale med forælderen med den fulde forældremyndighed har opfyldt sin forsørgelsespligt i anledning af konfirmationen på anden vis. Der vil desuden blive taget hensyn til udgifter, som bidragsbetaleren efter aftale med forælderen med den fulde forældremyndighed har afholdt i forbindelse med konfirmationen.

Børneopsparing

Hvis bidragsbetaleren har indbetalt til en børneopsparing med henblik på barnets konfirmation, kan det sidestilles med, at bidragsbetaleren opfylder sin forsørgelsespligt - og dermed afslås konfirmations-bidraget som udgangspunkt. Det er dog forudsat, at disse indbetalinger overstiger dét konfirmations-bidrag, som bidragsbetaleren kunne være pålagt, og at børneopsparingen er til rådighed for barnet eller bidragsmodtageren sådan, at opsparingen kan anvendes til konfirmationen.

Det skal bemærkes, at det ved fastsættelsen af konfirmations-bidraget ikke har nogen betydning, om bidragsbetalerens økonomiske forhold er dårlige.

Beklædnings-bidrag

Hvis barnet ikke skal konfirmeres ("nonfirmation"), kan der i stedet for konfirmationsbidrag fastsættes et bidrag i anledning af, at barnet når konfirmations-alderen. Dette betegnes et "beklædnings-bidrag" og svarer ligesom konfirmations-bidraget til 3 gange normalbidragets grundbeløb (i 2025 kr. 4.257).

Beskrivelserne ovenfor om fastsættelse af konfirmations-bidrag, herunder om afslag på at fastsætte konfirmations-bidrag, gælder også ved ansøgning om fastsættelse af beklædnings-bidrag.

Et beklædnings-bidrag kan fastsættes i perioden fra barnets fyldte 13. til 15. år.

Vær opmærksom på...

Det er vigtigt at understrege, at et konfirmations-bidrag og et beklædnings-bidrag er knyttet til, om bidrags-betaleren løfter sin forsørgelsespligt - og at der således ikke er andre tilknyttede sammenhænge i spil. En forælder, der betaler et bidrag, vil således eksempelvis ikke have en ret til at være med til konfirmations-festen; dette bestemmer forælderen, der har barnet på dagen for konfirmationen og holder festen for barnet. Og en forælder, der ikke vil komme (eller ikke er inviteret) til konfirmations-festen, kan ikke på dén baggrund undlade at løfte sin forsørgelses-pligt i forbindelse med konfirmationen.

​Omvendt bør konfirmationen grundlæggende betragtes som barnets fest, og at det for mange børn vil være hensigtsmæssigt at have begge forældre hos sig i kirken, til festen og lignende. Det giver givetvis visse udfordringer, hvis forældrene normalvis ikke kan samarbejde eller måske ligefrem ikke enes – men derfor bør hensynet til barnets interesser være udgangspunktet.

Få mere viden om ”konfirmations- og beklædningsbidraget”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange overvejelser om den unges konfirmation, der ikke kun omfatter økonomi, men andre sammenhænge og overvejelser.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Uddannelsesbidrag

Denne tekst handler om uddannelsesbidraget, som lader samværsforælderen løfte forsørgelsen af sit barn under dets uddannelse efter, det er fyldt 18 år.

Artiklen er senest blevet opdateret den 2. januar 2025.

Både bopælsforælderen og samværsforælderen har en forpligtelse til at forsørge deres barn. Her har vi fokus på samværsforælderen, der ikke (som bopælsforælderen) automatisk betragtes som løftende denne forpligtelse.

Samværsforælderen kan enten forsørge barnet direkte gennem afholdelsen af specifikke udgifter eller ved at betale børnebidrag. Dette gøres så i perioden fra samlivets afslutning og til, at barnet fylder 18 år. Men forsørgelsen af barnet kan forlænges udover de 18 år gennem uddannelsesbidraget, hvis den unge er under uddannelse.

Det skal indledningsvis bemærkes, at det er en forudsætning for fastsættelsen af uddannelsesbidrag, at samværsforælderen ikke opfylder sin pligt til at forsørge den unge – og dermed, at bopælsforælderen stadig har forsørgelsesudgifter til den unge.

Desuden betales uddannelsesbidraget af samværsforælderen til bopælsforælderen og dermed ikke til den unge, men det er den unge, der skal betale skat af bidraget.

​Kriterier

Familieretshuset kan fastsætte uddannelsesbidrag, hvis barnets egen indkomst ikke er særlig høj, og hvis betaler har en rimelig høj indkomst.

I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at den unges egen indkomst (herunder SU) regnes med som vedkommendes indtægt – og at der ikke fastsættes uddannelsesbidrag, hvis indtægten væsentligt overstiger ca. kr. 7.000 (2025) om måneden.

Ansøgning

Hvis samværsforælderen ikke opfylder sin pligt til at forsørge den unge, kan der som nævnt fastsættes uddannelsesbidrag.

Her tages der afsæt i ”den bidragsudløsende begivenhed”. Dette kan være

• Uddannelsens start

• Barnets 18-års fødselsdag, hvis uddannelsen er påbegyndt forinden

• Ophør af forsørgelse, herunder udløb af børneopsparing

Samtidig er tidspunktet for indsendelse af ansøgningen vigtig:

Ansøger man senest 2 måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsætter Familieretshuset uddannelsesbidraget fra datoen for denne – og ansøger man senere end 2 måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsætter Familieretshuset bidraget fra dén dato, hvor de fik ansøgningen.

Desuden er det vigtigt at bemærke, at har Familieretshuset (eller Statsforvaltningen) tidligere behandlet en sag om børnebidrag eller uddannelsesbidrag, og man søger om ændring af dette bidrag, skal man i de fleste tilfælde betale et gebyr på 3.100 kr (i 2025).

Uddannelsesbidragets størrelse

Normalt vil uddannelsesbidraget blive fastsat til normalbidraget, som i 2025 er kr. 1.603 pr. måned.

Men har samværsforælderen en høj indtægt, kan Familieretshuset fastsætte et højere uddannelsesbidrag. Dette vil tage udgangspunkt i normalbidragets grundbeløb, der i 2025 er kr. 1.419, og en procentsats heraf.

Det er et forholdsvis komplekst regnestykke. Der kan højst fastsættes et uddannelsesbidrag, der beløber sig til normalbidraget plus 100 %.

Bemærk i øvrigt, at samværsforælderen ikke kan trække uddannelsesbidraget fra i skat, der dermed gør uddannelsesbidraget højere end børnebidraget.

Ophør af uddannelsesbidraget

Hvis den unge følger uddannelsen, vil uddannelsesbidraget automatisk ophøre, når den under fylder 24 år.

Hvis den unge afslutter eller afbryder uddannelsen, vil uddannelsesbidraget også automatisk ophøre.

Få mere viden om ”uddannelsesbidraget”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Som det fremgår, er der mange kriterier i spil knyttet til bidraget. Og derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.