Aktuel sag: bredere forbud mod polygami

Folketinget behandler et beslutningsforslag om et bredere forbud mod polygami.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Mikkel Bjørn, Alex Ahrendtsen, Pia Kjærsgaard, Peter Kofod,

Morten Messerschmidt, Mette Thiesen og Nick Zimmermann (alle Dansk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Udlændinge- og Integrationsudvalget og minister Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (9. januar 2025):

Afventer…

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024):

Overordnet fremgår det:

”Folketinget pålægger regeringen i dette folketingsår at fremsætte et lovforslag, der forbyder polygami, også hvor en person indgår i et islamisk eller andet religiøst ægteskab uden om de danske myndigheder”.

Herefter følger bemærkninger til forslaget, her bragt i sin helhed:

”Islamisk indflydelse på samfundet har mange negative konsekvenser, såsom parallelsamfund, kriminalitet og social kontrol. Den sociale kontrol er dybt forankret i det islamiske ægteskab, hvor der i visse islamiske miljøer praktiseres islamisk polygami. Straffeloven forbyder polygami i den almindelige forståelse af begrebet, men lovens indhold er desværre ikke fyldestgørende og præcist nok, hvorfor det alligevel kan praktiseres i islamiske miljøer.

Af straffelovens § 208 fremgår det nemlig, at man ikke må lade et partnerskab registrere – altså indgå i et nyt ægteskab – hvis man i forvejen er gift eller har indgået et registreret partnerskab. Men lever man i et ægteskab indgået uden om de danske myndigheder, kan man sagtens omgå lovens intention om ikke at indgå i flere ægteskaber.

I islamisk kultur og religion er det sædvane, at man som mand kan være gift med flere kvinder, og at et ophør af et ægteskab ikke udelukkende er et anlæggende mellem to personer, men kan involvere familien, trossamfundet og den lokale imam. Ønsker man at lade sig skille, kan der være religiøse, kulturelle, finansielle og sociale årsager, der besværliggør det ægteskabelige brud (»Opråb til regeringen: Forbyd islamisk polygami og kvindeafpresning«, B. T., den 28. marts 2024).

Ved en islamisk vielse (nikah) behøver der ikke at være en imam tilstede for at give sin velsignelse, da den islamiske vielse er en civil kontrakt, der indgås mellem brud og gom og i visse tilfælde ligeledes med en eller begge parters værger. En islamisk vielse kan både udfærdiges skriftligt og indgås mundtligt.

Nogle islamiske mænd nægter at lade sig islamisk skille fra en kvinde, og i visse islamiske miljøer accepteres en skilsmisse kun, hvis manden godkender skilsmissen. Manden kan ved hjælp af trusler, direkte som indirekte, nægte kvinden sin frihed eller forlange, at hun skal betale ham et stort beløb, før de kan blive skilt, eller kun acceptere skilsmissen, hvis hun frasiger sig retten til at se sine børn.

Det er muligt for visse mænd at fastholde en kvinde i ægteskabet eller i et ægteskabslignede forhold, hvor han uproblematisk kan indgå i nye islamiske ægteskaber, til trods for han fastholder hende i en status, hvor hun ikke kan indgå i nye.

Forslagsstillerne ønsker på den baggrund at kriminalisere indgåelse i flere ægteskabelige forhold, uanset om et eller flere ægteskabsforhold er indgået uden om de danske myndigheder. Forslagsstillerne ønsker derfor, at loven bliver præciseret således, at alle ægteskaber bliver en del af straffelovens ordlyd om polygami i straffelovens § 208, også selv om de er indgået gennem religiøse vielser uden om de almene offentlige myndigheder”.