Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har besvaret en række spørgsmål om de erklæringer, som krisecentrene skal udfylde for at godtgøre, at vold har fundet sted.
Nogle skilsmisser udvikler sig til en situation, hvor den ene part tager ophold på et krisecenter. Her bliver der som udgangspunkt lavet en erklæring fra krisecentrets side, som får afgørende betydning i den pågældende sag.
Dét sætter visse krav til indholdet, og det er netop dette, der danner udgangspunkt i en aktuel politisk behandling.
Den 29. maj 2024 stillede Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) således flere skriftlige spørgsmål til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).
Disse omfattede lidt forskellige sider af krisecentrene og erklæringerne:
Spørgsmål nr. 513 handler om retssikkerheden for den modsatte part i en krisecentererklæring
Spørgsmål nr. 514 handler om den eventuelle fastsættelse af kontaktbevarende samvær med børnene i en situation, hvor de er på et krisecenter
Spørgsmål nr. 515 handler om rettighederne hos den ene part i en skilsmissesag, hvor den anden part tager ophold på et krisecenter
Spørgsmål nr. 516 handler om indholdet af en krisecenter-erklæring
Herunder fremgår spørgsmål og uddrag af ministerens svar.
Retssikkerhed for den anden part
Spørgsmål nr. 513 fra Karina Adsbøl lyder: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan retssikkerheden sikres for den modsatte part i en krisecentererklæring?”
I sit svar skriver Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet, at ”den vold, som skal være årsagen til ophold på eksempelvis et krisecenter, efter en konkret vurdering kan godtgøres ved en krisecentererklæring”.
I denne situation skal krisecentret partshøre den anden forælder efter de gældende regler i Forvaltningsloven.
Her skal Familieretshuset eller familieretten nøje påse, at ”krisecentererklæringen indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet på krisecenter skyldes vold fra den anden forælder og dermed en belysning af barnets bedste. Kan det ikke på baggrund af krisecentererklæringen lægges til grund, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder, skal volden godtgøres på anden måde for at § 29 b kan bruges. Det kan f.eks. ske ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.
Kontaktbevarende samvær
Spørgsmål nr. 514 lyder: ”Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, ikke at sikre, at der sker kontaktbevarende samvær med børnene? Og er ministeren enig i, at man ved tvivlstilfælde kan sætte overvåget kontaktbevarende samvær op, så børnene ikke mister relationen til forælderen?”
Socialministeren henviser her til førnævnte erklæring fra krisecentret og skriver videre:
”Jeg kan dertil oplyse, at det er det klare udgangspunkt i forældreansvarsloven, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Hvis forbindelsen er afbrudt uden grund, bør det derfor sikres, at den hurtigst muligt genoprettes, så barnet igen får kontakt med samværsforælderen for eksempel ved en afgørelse om kontaktbevarende samvær. Dette gælder dog ikke, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet”.
Pernille Rosenkrantz-Theil uddyber derefter behovet for at beskytte barnet:
”Det er i min optik vigtigt, at der som udgangspunktet fastsættes kontaktbevarende samvær, når et samvær afbrydes uden grund. Omvendt er det også vigtigt at beskytte barnet, når der er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet. Hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse kommer altid i første række”.
Desuden forklarer hun, at såfremt der fastsættes kontaktbevarende samvær, er dette standardiseret ”for at sikre en hurtig genoprettelse af kontakten mellem barn og forælder”.
Rettigheder under anklage om vold
Spørgsmål nr. 515 fra Karina Adsbøl lyder: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke rettigheder man har som forældre, såfremt den anden forældre i en skilsmissesag møder op på et krisecenter og udtrykker, at personen har været udsat for vold – psykisk og/eller fysisk, og at man derfor uberettiget beskyldes for voldsudøvelse?”
Her svarer ministeren kort, at ”Familieretshuset er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring”.
Desuden skriver hun, at det er vigtigt for hende at slå fast, at ”såfremt en krisecentererklæring ikke indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder, finder forældreansvarslovens § 29 b kun anvendelse, hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis, fx ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.”.
Indholdet af en krisecenter-erklæring
Spørgsmål nr. 516 lyder kort: ”Vil ministeren redegøre præcist for, hvad en krisecentererklæring skal indeholde?”
Her svarer socialministeren, at ”suspension af samvær er muligt, såfremt det er godtgjort, at et barns ophold med en forælder i en boform efter §§ 109 og 110 i serviceloven skyldes vold fra den anden forælder”.
Dette vil ”normalt kunne godtgøres ved fremlæggelse af en krisecentererklæring, som kvindekrisecenteret har udfyldt, og ved ophold på et § 110-tilbud vil dette normalt kunne godtgøres ved, at tilbuddet bidrager med lignende oplysninger om årsagen til opholdet m.v.”.
Her svarer ministeren videre, at ”myndighederne nøje skal påse, at erklæringen indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder og af barnets perspektiv. Er dette ikke tilfældet, finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.”.
Afslutningsvis understreger hun, at ”enhver tvivl om barnets trivsel og beskyttelse skal komme barnet til gode, så der ikke fastsættes eller fastholdes et samvær, hvor der er risiko for, at barnet udsættes for vold eller for at være vidne til vold”.
Comments