Kritik af det familieretlige system

Rigsrevisionen har undersøgt sagsforløbet i det familieretlige system og offentliggjort en beretning til Statsrevisorerne – og udtaler sin kritik.

I april 2019 blev det nye familieretlige system indført, som blandt andet medførte en overgang fra Statsforvaltningen til Familieretshuset.

Nu har Rigsrevisionen undersøgt sagsbehandlingen i dette system og derunder både Familieretshuset og familieretterne.

Rigsrevisionen har undersøgt perioden fra 1. april 2019 til og med 30. juni 2023, og det har været af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som Familieretshuset er en styrelse under, og Danmarks Domstole. Undersøgelsen bygger bl.a. på løndata og data fra sagsbehandlings- og mødebookingsystemer fra Familieretshuset og Danmarks Domstole (Domstolsstyrelsen).

Andreas Berggreen, der er vicedirektør i Familieretshuset, forklarer til Familieretshusets hjemmeside om undersøgelsen:

”Det er helt naturligt, at Rigsrevisionen har valgt at se nærmere på det familieretlige system, når der er etableret en helt ny stor reform og tilført knap en milliard kroner i perioden 2021-2024”.

Han udtaler videre: ”Vi har haft et godt samarbejde med Rigsrevisionen om rapporten, og Rigsrevisionens perspektiver og analytiske indsigter har gjort os klogere på, hvordan vi kan forbedre vores sagsproduktion. Vi er således enige i mange af Rigsrevisionens konklusioner og har allerede iværksat en række initiativer for at udmønte Rigsrevisionens anbefalinger”.

Rigsrevisionens beretning

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at ”Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene har sikret en effektiv sagsbehandling i det familieretlige system. Med effektiv sagsbehandling mener vi overordnet, at den samlede sagsbehandlingstid står i rimeligt forhold til den tid, som de nødvendige sagsskridt i et forløb kræver”.

Og dykker man ned i beretningen, møder man kritik fra Statsrevisorerne, der udtaler:

”Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene trods flere ekstrabevillinger ikke har sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system.

Den lange sagsbehandlingstid er en belastning for de berørte familier, som mangler afklaring på spørgsmål om samvær, forældremyndighed og bopæl.

Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået”.

Rigsrevisionen fremsætter flere punkter, som bør undersøges af Familieretshuset:

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet indtil familiernes første møde (i 2023 ventede en familie i gennemsnit 7 uger på at komme til det første møde, hvoraf familiens ansøgning lå stille (uden aktivitet) i 4-5 uger)

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet i mødefasen (i 2023 gik der i mødefasen i gennemsnit 7 uger mellem familiernes første møde og familiernes andet møde i et forløb)

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet i den afsluttende fase med skriftlig sagsbehandling (Rigsrevisionen skriver: ”Vi kan ikke identificere aktivitet, der kan forklare, hvorfor der i gennemsnit går 6 uger fra familiernes sidste møde, til forløbet afsluttes”)

Statsrevisorerne anbefaler gennem beretningen, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ana­ly­se­rer sine arbejdsprocesser med henblik på at reducere tiden uden aktivitet og dermed forkorte sagsbehandlingstiden for familierne.

Grundlæggende enige, men…

Andreas Berggreen nævner i artiklen til Familieretshusets hjemmeside:

”Selvom vi grundlæggende er enige med Rigsrevisionen, er der enkelte konklusioner, der med fordel kan tilføres nogle nuancer i forhold til det, der fremgår af beretningen”.

Artiklen fremhæver her følgende pointer (her gengivet i sin helhed fra Familieretshusets artikel):

• Rigsrevisionen forstår sagsbehandlingstid uden registeret aktivitet i Familieretshuset som ren ventetid. Imidlertid vil en sag i en række tilfælde ’ligge stille’ undervejs, så forældrene for eksempel kan afprøve forskellige samværsformer. Der er dermed ikke tale om spildtid for familierne

• Rigsrevisionen anfører, at sagsbehandlingstiden på tværs af det familieretlige system er for lang. Nuancen er her, at det er de uafhængige domstole, der tilrettelægger forløbet i familieretten, og at den samlede sagsbehandlingstid ikke er noget, Familieretshuset har indflydelse på

• Rigsrevisionen måler Familieretshusets produktivitet som forhold mellem den anvendte tid og antallet af afgørelser. Hermed inddrages ikke, at Familieretshuset i langt højere grad end tidligere skal møde familierne med mægling og forskellige familie- og børnefaglige tiltag og netop forlade den tidligere tilgang, hvor der mest var fokus på at løse tvister ved at træffe afgørelser