Familieretshuset har i flere tilfælde delt personfølsomme data om kvinder på krisecentre med deres potentielt voldelige ekspartnere. Socialministeren beskriver her de initiativer, som siden er igangsat.
I slutningen af juni måned bragte DR artiklen ”Kvinder på krisecentre har fået afsløret deres ophold til ekspartnere: 'De sættes i potentiel livsfare'”.
Udgangspunktet var en sikkerhedsbrist i Familieretshuset, hvor personfølsomme oplysninger om kvinder på krisecentre ved en fejl var blevet delt med deres potentielt voldelige ekspartnere.
I én sag blev en kvindes nye adresse efter ophold på et krisecenterafsløret, og en kvindes telefonnummer i en anden sag blev også delt. I en tredje sag blev en kvinde først kontaktet seks dage efter, at hendes opholdssted var blevet afsløret.
Året forinden havde Familieretshuset i mere end 30 tilfælde videregivet beskyttede oplysning. Datatilsynet udtalte dengang alvorlig kritik, men DR påviste gennem aktindsigt fra Datatilsynet, at fejlene stadig skete.
Lektor i databeskyttelsesret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet, Ayo Næsborg-Andersen, udtalte til DR: ”Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at der er nogen, der har fået tilsendt en uønsket reklame-mail. Det er jo rent faktisk et spørgsmål om liv og død”.
”Har igangsat en række initiativer”
Den 27. juni stillede Folketingets Socialudvalg et skriftligt spørgsmål efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti) til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil rette op på problemet med den fare, kvinder på krisecentre udsættes for i forbindelse med offentliggørelse af deres oplysninger - og om Familieretshuset ikke bør have voldsfaglig viden og en kategori for kvindekrisecentre? Der henvises til artiklen “Kvinder på krisecentre har fået afsløret deres ophold til ekspartnere: De sættes i potentiel livsfare” bragt på dr.dk den 27. juni 2023”.
I går, den 30. august, kom svaret fra ministeren. Det gengives herunder i sin helhed:
”Jeg kan indledningsvist oplyse, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement på baggrund af tidligere databrud i Familieretshuset og kritik fra Datatilsynet aktivt følger Familieretshusets arbejde med at styrke deres samlede it-område, herunder datasikkerheden. Det betyder blandt andet, at Familieretshuset systematisk afrapporterer om status for området til departementet. Jeg har til brug for besvarelse af udvalgets spørgsmål indhentet bidrag fra Familieretshuset.
Familieretshuset har igangsat en række initiativer og har løbende fokus på at styrke arbejdsgangene for at minimere antallet af databrud, herunder når der ved en fejl videregives oplysninger om kvinder på krisecentre. Det har det seneste år ført til mere end en halvering af antallet af anmeldte databrud.
Familieretshuset oplyser, at de har samlet den relevante, voldsfaglige viden i deres faglige guideline for voldsramte, så det sikres, at den baggrundsviden, der er nødvendig for at kunne udrede og behandle sager med risikofaktorer, er til stede hos medarbejderne. Den faglige guideline indgår som obligatorisk læsning ved oplæring af nye medarbejdere.
I udarbejdelsen af den faglige guideline har der været knyttet en følgegruppe til arbejdet med deltagelse af eksterne eksperter på området: Børnehus Hovedstaden, Lev Uden Vold, VIVE og Social- og Boligstyrelsen. Den faglige guideline opdateres løbende.
Formålet med den faglige guideline er at give medarbejderne i Familieretshuset viden om vold i familier samt at præsentere metoder og samtaleredskaber, der kan understøtte dem i mødet med forældre og børn, når vold eller bekymring for vold udgør en risikofaktor.
Familieretshuset oplyser videre, at de i de tilfælde, hvor der grundet menneskelige fejl sker databrud, og hvor oplysninger om en kvindes ophold på et krisecenter potentielt bliver delt med uberettigede, hurtigst muligt underretter den berørte kvinde samt vejleder og guider hende i den konkrete situation.
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt Familieretshuset ikke bør have en kategori for kvindekrisecentre, oplyser Familieretshuset, at de ikke arbejder ud fra en særlig kategori for kvindekrisecentre, da de i forvejen opererer ud fra særlige risikofaktorer, der systematisk skal sikre sikkerheden og tværfaglig behandling i sådanne sager. Familieretshuset visiterer sagerne efter reglerne i Familieretshusloven. Det vil sige, at sager med risikofaktorer visiteres til behandling efter § 7.
Familieretshuset oplyser derudover, at de har en række faste arbejdsprocedurer og retningslinjer, der skal sikre, at kvinder og børns opholdssted på krisecentre ikke uretmæssigt videregives. I Familieretshusets interne sagsbehandlingssystem registreres det i sagstitlen på sagen, hvis en af sagens parter opholder sig på krisecenter. På den måde sikrer Familieretshuset, at den relevante sagsbehandler – også i en sag med mange sagsakter – tydeligt kan se, om en af sagens parter har eller har haft ophold på et krisecenter.
I forbindelse med ekstern videregivelse af oplysninger, for eksempel ved partshøringer og aktindsigter, og hvor en part opholder sig på krisecenter, fremgår det af Familieretshusets interne retningslinjer, der er obligatorisk læsning ved oplæring af nye medarbejdere, at oplysninger om ophold på krisecenter skal anonymiseres, så modparten ikke kan blive bekendt med, hvor den anden part opholder sig”.
Comentários