Socialministeren har i et skriftligt svar forklaret, hvordan sager om forældre-fremmedgørelse skal håndteres af Familieretshuset, hvis lovforslaget bliver vedtaget.
Én af de sager, der har optaget Folketinget i den senere tid, handler om forældre-fremmedgørelse: altså de situationer, hvor en forælder påvirker barnet til at vende sig mod den anden forælder.
Dialogen i Folketinget har blandt andet handlet om selve definitionen på begrebet, som der bestemt ikke er enighed om. Og så har det også været uklart, præcis hvordan tiltagene mod forældre-fremmedgørelse overhovedet skal være.
Men nu har to folketingsmedlemmer spurgt ind til netop dette forhold. Den 19. november 2024 stillede Katrine Daugaard (Liberal Alliance) og Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) således dette skriftlige spørgsmål til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det forventes, at Familieretshusets sagsbehandling af en § 7-sag med påstande om komplekse faktorer og om forældrefremmedgørelse vil se ud efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget med dets nuværende ordlyd, sammenholdt med den nuværende sagsbehandling?”
Svaret fra ministeren kom den 2. december 2024 – her bragt i sin helhed:
”Jeg kan oplyse, at ved modtagelsen af en sag efter forældreansvarsloven, hvor forældrene ikke er enige, foretager Familieretshuset en visitation af sagen. Når der er tale om en kompleks sag efter forældreansvarsloven, der f.eks. indeholder spørgsmål om vold, misbrugsproblemer og psykiske problemer, visiteres sagen til behandling som en § 7-sag og ellers som en § 6-sager.
Den foreslåede bestemmelse om forældrefremmedgørelse vil i forbindelse med visitationen skærpe Familieretshusets opmærksomhed på sager, hvori der indgår problematikker om forældrefremmedgørelse.
Dette vil blive understøttet af den faglige guideline om forældrefremmedgørelse, der følger af aftalen om et forbedret familieretligt system. Formålet med guidelinen er således at højne fagligheden med henblik på hurtigere identifikation af sager, hvori der indgår forældrefremmedgørelse. Samtidig vil guidelinen understøtte afdækningen af, hvorfor der er modstand mod samvær for på den måde at kunne arbejde med familien, inden situationen bliver mere kompleks og fastlåst og således sikre, at barnet ikke mister kontakten med den anden forælder.
Det bemærkes i den forbindelse, at det også fremgår af aftalen, at det gennem efteruddannelse skal sikres, at Familieretshuset har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne identificere psykisk vold og forældrefremmedgørelse samt for at støtte forældrene i at håndtere de udfordringer, psykisk vold medfører for familiens relationer og for barnet.
Dette vil også kunne bidrage til Familieretshusets arbejde med hurtigt at genetablere kontakten mellem barnet og den anden forælder, når kontakten er blevet afbrudt, eventuelt gennem overvåget samvær. Også i disse situationer forudsætter fastsættelse af overvåget samvær dog, at samværet er til barnets bedste. Familieretshusets afgørelser om overvåget samvær kan indbringes for familieretten til prøvelse.
Familieretshusets afdækning af sagen, herunder af barnets perspektiv, vil ske som i andre sager efter forældreansvarsloven, herunder bl.a. gennem indhentelse af oplysninger fra sociale myndigheder, sundhedsmyndigheder og politiet, hvor det er relevant. Endvidere vil barnet skulle inddrages i sagen. Denne faglige guideline vil understøtte denne sagsafdækning i relation til spørgsmål om forældrefremmedgørelse.
Hvor der er behov for det, vil der kunne foretages en børnesagkyndig undersøgelse m.v. Det bemærkes hertil, at det også følger af aftalen, at brugen af sagkyndige erklæringer skal øges, sådan at en forælders eller forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder i forhold til at kunne samarbejde om barnet med den anden forælder, afdækkes ved mistanke om forældrefremmedgørelse.
Når sagen er oplyst, indbringer Familieretshuset den for familieretten til afgørelse. Ved afgørelsen vil familieretten skulle tage stilling til, om der foreligger forældrefremmedgørelse som defineret i lovforslaget, eller om der er reelle grunde til, at den ene forælder har afbrudt barnets kontakt med den anden forælder, eksempelvis for at beskytte barnet mod vold, psykiske problemer og misbrugsproblemer m.v.
Har en forælder uberettiget afbrudt barnets kontakt med den anden forælder, følger det af lovforslaget, at familieretten vil skulle overveje konsekvenserne af denne forældrefremmedgørelse, navnlig i form af at forældremyndigheden tillægges den anden forælder alene, eller at barnets bopæl flyttes til den anden
forælder. En sådan afgørelse om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl vil dog kun kunne træffes, når afgørelsen konkret vurderes at være bedst for barnet.
Endelig kan jeg oplyse, at lovforslaget vil medføre behov for at opdatere den gældende vejledning nr. 10090 af 11. december 2023 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, navnlig i relation til de juridiske processer ved Familieretshusets behandling af sager, hvori der indgår forældrefremmedgørelse. Denne vejledning vil således supplere den faglige guideline”.
Commentaires