Når børn udvikler følelses- og adfærdsmæssige problemer efter forældrenes brud, kan det for nogle børn spores i deres trivsel mere end 10 år senere. Samtidig peges der på, at ”ingen deleordning er entydigt bedre end den anden”.
Et nyt forskningsstudie fra Rockwool Fonden har kigget på børn af opløste familier og er blandt andet nået frem til, at forældrenes brud kan spores i børnenes trivsel mere end 10 år senere.
Artiklen fra Rockwool Fonden tager afsæt i tidligere forskning, der har påvist, at børn i kernefamilier trives bedre og klarer sig bedre på en række punkter i livet end børn, hvis forældre går fra hinanden – og at de klarer sig bedre i skolen, de får længere uddannelser og begår også mindre kriminalitet.
Men samtidig påpeger artiklen, at sammenligner man børn fra kernefamilier og børn fra opløste familier, er der forskel.
”Der er derfor”, fremgår det af artiklen, ”reelt kun lidt viden om i hvor høj grad, det er selve forældrenes brud, der skaber trivselsproblemer for børnene – eller om problemerne skyldes andre forhold i familiens liv, fx økonomi og sociale forhold”.
Forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel
Forskerne bag udgivelsen (Mikkeline Munk Nielsen, Peter Fallesen og Michael Gähler) fra Rockwool Fonden og Stockholms Universitet har derfor undersøgt trivslen og adfærden hos cirka 1.800 børn af forældre, der er gået fra hinanden. Disse børn er efterfølgende blevet sammenlignet både med børn, som oplever forældrenes parforholdsophør senere i barndommen og med børn, hvis forældre forbliver sammen.
Og forskerne konkluderer, at forældrenes samlivsophør i sig selv kan ses på børnenes trivsel; både på kort sigt, men også mange år efter forældrenes samlivsophør.
Forskerne tog højde for dén del af børnenes mistrivsel, der kan tilskrives andre problemer i og omkring familiens liv. Det viste, at børnene i højere grad mistrives, både sammenlignet med deres egen trivsel inden bruddet og også sammenlignet med andre børn, der på analysetidspunktet stadig bor med begge forældre, men som vil opleve brud senere hen.
Og, understreger artiklen, dette er ”en mistrivsel, der kan spores op til 12 år efter, forældrene er gået fra hinanden”.
Ingen deleordning er entydigt bedre end den anden
Forskerne undersøgte også, i hvor høj grad børns trivsel efter skilsmissen er forskellig, alt efter om barnet lever i en tidsmæssigt nogenlunde ligelig samværsordning eller primært lever hos den ene forældre – og også om det gør en forskel, om forældrene lever sammen med nye partnere.
Det fremgår, at der umiddelbart er ”klare forskelle på mistrivsel mellem børn i deleordninger og børn. som bor hos en primær forælder”. Men når forskerne igen tager højde for forskelle børnene imellem, som ikke handler om parforholdsophøret, ”kan de ikke konstatere væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af deleordninger”.
Artiklen konkluderer: ”Det ser med andre ord ikke ud til – gennemsnitligt set – at gøre nogen forskel for børns trivsel, om barnet tilbringer sin barndom i en nogenlunde ligeligt fordelt deleordning (som f.eks. 5/9, 6/8 eller 7/7), eller om barnet bor mest hos den ene forælder”.
Artiklen fremhæver også, at der ikke blev fundet væsentlige forskelle i børns trivsel på tværs af de forskellige familie-former, der kan opstå efter forældrenes brud:
”Der er – igen gennemsnitligt set – ikke forskel på børns trivsel i familier, hvor mor og far vælger at bo alene, sammenlignet med børn, der lever sammen med en mor eller far, der har valgt at flytte sammen med en ny partner”.
Læs mere
Du kan læse Rockwool Fondens artikel ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).
Du kan hente Rockwool Fondens vidensoverblik ved at følge dette eksterne link (fører til Rockwool Fondens hjemmeside).
Comments